Tiltrængt efterårscharterrejse til Middelhavets varme på smukke Zakynthos i Grænkenland.
I bund og grund var formålet med turen, at vi kom lidt væk hjemmefra, og at vi egentlig gerne bare ville slappe af og nyde livet. Derfor valgte vi ikke at have super mange aktiviteter, men vi kunne dog trods alt ikke holde os helt i ro. Derfor havde vi kun tre dage på farten: en kort tur ind til Zakynthos Town, en udflugt med Bravo Tours og en dag hvor vi havde lejet vores egen bil. Skal vi gøre noget anderledes en anden gang, så lejer vi nok en bil hele ugen og skipper arrangerede udflugter.
Zakynthos Town
Udflugt med Bravo Tours, bl.a. til Shipwreck Beach
En dag på egen hånd
I Grækenland er der heldigvis masser af lækker mad, så vi har mæsket os i dejlig mad hele ugen. Et lille udvalg af hvad vi prøvede:
Restaurant Syrtaki
Vi var på denne restaurant flere gange, og vi startede hver gang ud med de lækreste græske pitabrød med en god portion tzatziki til. Thomas er jo ikke så meget til dyppelse, så der var ekstra meget tzatziki-guf til Lone. Ellers brillerede de den første aften med en lækker Gyros Plate til Lone og en gang svinekød med ananas og barbecuesovs til Thomas. Anden aften vi var der fik Lone bagt Syrtaki Spaghetti. Anden aften fik vi desuden et lille show fra tjeneren som dansede Zorbas med en af de øvrige gæsters mad brændende på et fad. Hvis du kommer forbi, så må du endelig ikke snyde dig selv for en aften på Restaurant Syrtaki. Prøv deres pitabrød med tzatziki og en gyrostallerken.
Granada Greek Tavern
Granada Greek Tavern havde sidste åbningsdag, da vi var på besøg i restauranten. Det bar menukortet også præg af, og Lone måtte skuffet indse, at hun ikke fik smagt "Bedstemors gammeldags kylling". I stedet fik hun en gang Lam Kleftiko, og Thomas sprang på en Gyros Plate, fordi Lones havde set så god ud dagen før. Til dessert fik vi en Baklava med is på husets regning. Måske fordi de var ved at rydde op, måske fordi de ikke havde det mad vi gerne ville have haft. Vi sagde pænt tak og smagte på sagerne. Den var meget sød, og bliver nok ikke vores yndlingsdessert.
Cafe San Marco i Zakynthos Town
Et lille skift i omgivelserne og et hvil i en loungecafé. Pommes frites med cheddar og bacon det lød da som noget vi skulle smage. Det har vi nu gjort og gør det nok ikke igen. En anden café i samme by bød på dessertstop mens det regnede, og her fik vi os en lille chokoladesouffle med is til Lone samt en softice til ismesteren.
Restaurant Zorbas
Her fik vi os to identiske menuer, da vi begge faldt for det samme på menukortet. 2x Souvlaki med kylling, lam og svin. Et fint måltid serveret på sjove palletallerkner.
Restaurant Galaxy
På udflugt med Bravo Tours besøgte vi Restaurant Galaxy, hvor vi først fik os en forret bestående en smagsprøve på flere forskellige græske forretter af tzatziki, taramosalata, keftedes og dolmadakia. Til hovedret fik vi her muligheden for at smage den berømte specialitet Zakynthiansk kanin. Det havde vi glædet os til, så den sprang vi begge på. Det smagte fint, men var fyldt med små stykker ben, da den stakkels kanin åbenbart havde fået en ordentlig omgang tæsk med en kødhammer inden den endte i gryden. Og så fik vi os selvfølgelig også en af de obligatoriske græske salater.
Palos de Moguer
Undervejs når man nogle gange pludselig til et punkt, hvor man ikke gider prøve en masse nyt mere, så vi sprang på to gyrostallerkner hos Palos de Moguer, og de var lige så gode som vi havde håbet på. Til dessert fik vi en lækker brownie med is.
Serenity
Da vi en aften skulle have en pause fra den græske mad fandt vi den internationale restaurant Serenity, hvor vi begge fik os en omgang pasta. Thomas fik Spaghetti Bolognese og Lone fik Spaghetti Cabonara. Thomas fik lov at smage Lones, og var så vild med den, at han drømte om den om natten. Det var desværre sidste aften, og restauranten var lukket, da vi skulle have frokost inden hjemturen. Men hvis du kommer forbi Argassi, så overvej en Cabonara på Serenity.
Poolbaren
Det var jo primært en afslapningsferie vi var på, så vi tilbragte meget tid på hotellet. Her var en lille poolbar, hvor vi kunne købe lidt småretter. Umiddelbart havde vi ikke store forventninger til maden, men den overraskede positivt, for alt maden blev lavet fra bunden og smagte rigtig lækkert. Næsten alle de frokoster vi fik blev indtaget i hotellets lille poolbar.