USA 2015

Turen går til det nordøstlige USA, hvor vi først rammer New York City, så Washington, Philadelphia, Boston for til sidst at ende i New York City igen.

4. juli 2015: Rejseplan

Efter ønske fra mor kommer her en rutebeskrivelse.

Dag 1: Afrejse fra Skive - Tog til København og fly til New York
Dag 2: Bus til Washington D.C.
Dag 3-4: Washington D.C.
Dag 5: Bus til Philadelphia
Dag 6: Philadelphia
Dag 7: Bus til Boston
Dag 8-9: Boston
Dag 10: Bus til New York
Dag 11-17: New York
Dag 18: Fly mod København
Dag 19: Ankomst til København og tog til Skive

7. juli 2015: The Big Apple i Guds eget land

Kl. 18:10

Efter en lang togtur fra Skive til Stuer og derefter til Københavns Lufthavn er vi nu begyndt at mærke til fordelene ved at købe premium-billetter hos Norwegian. Vi kunne gå direkte til premium check-in - helt uden kø, og videre igennem fast-track i sikkerhedskontrollen... Dejligt! Nu sidder vi og slænger os i et par bløde stole i Aviator Loungen i lufthavnen - på behøring afstand fra pøblen, og venter på at vi skal gå til gaten.

Da vi er på vej ud til gaten kan vi høre at de over højttalerene kalder på "Thomas Rosgaard", så vi skynder os ud for at se hvad de vil... Vi er jo i god tid. Thomas er blevet "tilfældigt" udvalgt til en udvidet sikkerhedskontrol i lufthavnen (noget som amrikanerne kræver), for at sikre at han ikke har noget ulovligt med. Så han bliver kropsvisiteret, og får lov til at tømme sin håndbagage så de rare kontrollører kan teste alle hans ting for om de har været i kontakt med narkotika. Det viser sig så - selvfølgeligt - at det har de ikke. Thomas får dog ikke lov til at komme ud til Lone igen - det er åbenbart pisse farligt. Så vi må bare væbne os med tålmodighed.

 Kl. 20:10

Så er vi kommet ombord på flyet. Vi sidder aller forrest i flyet og der er rigtig god plads i premium kabinen. Vi kan strække benene helt ud uden at røre ved noget.

Kl. 02:45 (dansk tid) - 21:45 (vores tid)

Nu er vi landet i John F. Kennedy International Airport i New York. Vi er enige om at denne flyvetur har været den bedste nogensinde. Nu venter vi dog på at komme ind til gaten så vi kan komme igennem sikkerhedskontrollen.

Kl. 03:30 (dansk tid) - 22:30 (vores tid)

Vi er endeligt kommet ud af flyet, og kan nu stå i kø i den amerikanske sikkerhedskontrol. De skal jo både have billeder og fingeraftryk af samtlige turister - så det kan tage sin tid og kræve sin tålmodighed. Men det gik nu forholdsvist smertefrit - men det har nok også noget med tidspunktet at gøre. Vi skynder os at hente vores kufferter, og komme igennem de sidste checks så vi kan komme ud fra den lumre lufthavn.

Da vi kommer ud er det som at blive slået med en stor fugtig knytnæve lige i ansigtet... Sikke en varme og sikke en luftfugtighed... og så ALLE DE MENNESKER!!! Køen til en taxa er flere kilometer lang, så vi beslutter os for at tage et AirTrain fra lufthavnen til Jamaica Station, som er i nærheden af vores første hotel. Fra stationen tager vi en taxa den sidste vej, og kan endelig gå til ro på hotellet omkring kl. 05:00 (dansk tid) eller kl. 01:00 (vores tid).

GODNAT!

8. juli 2015: Washington D.C.

Efter en god nats søvn i New York er vi klar til at rejse til vores første rigtige destination, nemlig den amerikanske hovedstad, Washington D.C. Så vi travede ned til den nærmeste metro-station og satte kursen imod Manhattan, hvor vores bus ville afgå kl. 12:00. Da klokken var blevet lidt over 12:00 sagde personalet til os bussen var forsinket pga. trafik. Da bussen endelig ankom var der kommet flere hundrede mennesker i køen - så vi var glade for at vi havde bestilt pladser hjemmefra!

Efter tre timers kørsel lavede vi første stop i Baltimore, og forsatte derefter til Washington - dog mere end en time forsinket pga. trafik. Vi fandt hurtigt vej til den nærmeste metro i Washington, og satte kursen imod Rosslyn, som er på den anden side af Potomac River i forhold til Washington, og lige ved siden af Arlington militær kirkegården. Fra Rosslyn Center Metro måtte vi gå den sidste halvanden kilomet ud til hotellet i silende regnvejr - og vi er nu helt og aldeles gennemblødte. Klokken er nu 18:30 herovre (00:30 dansk tid), og vi har ikke fået noget at spise siden morgenmaden - så nu er vi pænt sultne! Heldigvis ligger der en restaurant i samme bygningskompleks som hotellet, så det skal nok gå!

9. juli 2015: Washington D.C.

I dag har vi taget den store tur rundt i Washington, og vi har set nogle af alle de kendte mindesmærker som byen kan byde på. Vi startede ud med at gå fra vores hotel og over til US Marines War Memorial, som er en kæmpe statue af nogle marinesoldater som er ved at rejse det amerikanske flag. Et imponerende syn, og vores første rigtige turist-attraktion på turen. Nu føles det som om vi rigtigt er kommet til USA.

Turen går videre til fods til Arlington kirkegården, som er kendt fra tv og film. Der er tusinde og atter tusinde af gravsten for soldater og andre betydningsfulde amerikanere. Bl.a. så vi den tidligere præsident John F. Kennedys grav.

Fra kirkegården hoppede vi på en tur-bus som kører rundt i hele Washington til alle turist-målene. Vi trængte til en lille pause, så vi kørte rundt en times tid, indtil vi kom til Smithsonian Air and Space Museum - hvor vi selvfølgelig skulle ind. Her har de en stor samling af flyvemaskiner og rumfartøjer helt fra den spæde begyndelse og indtil nu. Da vi ikke havde fået morgenmad til morgen, så valgte vi at spise vores middagsmad her... Vi var begge MEGA sultne og tørstige - men hvor blev vi skuffede da vi så at den eneste restaurant på museet var en McDonalds... Vi valgte dog alligevel at spise vores middagsmad her.

Så hoppede vi igen på bussen, og kørte lidt rundt i byen, og så bl.a. Capitol Hill, hvor USA's kongres holder til. Vi kørte videre til mindesmærkerne for Koreakrigen og Vietnamkrigen, og derefter gik vi op til Lincoln Memorial, som er stedet med den store statue af USA's 16. præsident Abraham Lincoln, som ligger lige ned til spejlsøen. Det var her at Martin Luther King holdte sin berømte "I have a dream"-tale i 1963. Stedet er også kendt fra filmen "Forest Gump". Vi havde begge glædet os meget til at se dette sted, og det levede fuldt op til vores forventninger.

Efter endnu en bustur nåede vi til det som mexicanerne kalder for "Casa Blanca" - nemlig "Det hvide hus". Vi havde ringet og spurgt præsidenten om han havde tid til at drikke en kop vand med os, men han havde åbenbart lidt travlt i dag. Vi måtte derfor nøjes med at se huset udefra. Det viser sig, at Lone åbenbart er den mest troværdige person ved Det Hvide Hus, og alle de andre turister kommer strømmende for at få hende til at tage et billede. Vi må derfor hurtigt forlade stedet for at få fred :-P

Som I kan se på billederne har vejret været forholdsvist godt. Der har været solskin det meste af dagen, og en temperatur på omkring 33 grader. Desværre er luftfugtigheden også pænt høj, så det føles som om at vi går rundt i Randers Regnskov. Amerikanerne bryder sig tydeligvist heller ikke om klimaet, og insisterer derfor på at alle indendørs steder er på omkring køleskabstemperatur... Det gør bare forskellen ekstra stor når vi bevæger os ind og ud. Det føles lidt som en stor fugtig lussing at gå udenfor.

10. juli 2015: Washington D.C.

Fra morgenstunden ringede præsidenten til os, og sagde at han havde tid til at mødes med os, så vi skyndte os ind til det hvide hus. Vi fik set det ovale kontor, som er præsidentens arbejdsværelse, og vi fik endda lov til at prøve at sidde ved hans skrivebord. Vi tog en masse billeder af os sammen med præsidenten, men han ville helst ikke have at vi offentliggjorde dem - så dem holder vi for os selv.

Turen gik videre til Georgetown, den ældste del af Washington, hvor vi tog en lille sejltur på Potomac River, og så nogle af monumenterne fra sø-siden. Vi sejlede bl.a. forbi Watergate, som mest er kendt for skandalen med den tidligere præsident Nixon. Efter sejlturen gik vi en tur igennem Georgetown - som er lidt mere stille og lidt mere hyggelig end resten af Washington.

Herefter tog vi ud til Pentagon City, som er en hel bydel som ligger lige ved siden af The Pentagon, hvor det amerikanske forsvarsministerium holder til. Det er den store femkantede bygning som vi så ofte har set på film og tv. Vi var i et par storcentre og kørte derefter hjem til hotellet, for at bade lidt i poolen...

Her til aften har vi været inde ved Lincoln Memorial og spejlsøen igen for at se solnedgangen. Det er utroligt flot at se monumenterne badet i lys fra de mange projektører - men svært at fange på billeder.

Det er også sidste aften i Washington, da vi i morgen tager videre til Philadelphia. Vi har slet ikke nået alt det vi gerne ville i hovedstaden - da vi bare må sande at ting nogle gange tager længere tid end beregnet. Vi har bl.a. sprunget en del museer over, for at få tid til at se de monumenter og steder i Washington som vi gerne ville. Men alt i alt har det været et godt besøg i amerikanernes hovedstad.

11. juli 2015: Philadelphia

Lørdag er transportdag for os. Vi kører fra Washington D.C. til Philadelphia med bus.

Vi er taget afsted i god tid, for man ved aldrig hvad man kan forvente sig af den offentlige transport. Det viser sig at være heldigt, for den metrolinje som vi skal med ud til Union Station er lukket pga. vedligeholdelse, så der er indsat busser i stedet. Vi får fundet den rigtige kø, og da den rigtige bus ankommer bliver vi alle sammen stuvet sammen inde i bussen som om vi var kvæg. Men afsted det går imod Union Station. Bussen stopper selvfølgelig ved alle metroens stoppesteder og tager flere personer med - så vi til sidst nærmest må ligge i lag.

Da vi kommer til stationen har vi lidt tid i overskud før vores bus kører, så vi kan lige nå at få lidt middagsmad. Vi finder en restaurant kaldet "Bojangles", som serverer "Chicken n' biscuits" - hvilket vi selvfølgelig er nødt til at prøve. Som tilbehør får Thomas mac n' cheese og Lone får kartoffelmos med sovs.

Tiden nærmer sig hvor vi skal afsted med bussen, så vi går ned og stiller os i kø. Vores bus kommer dog ikke, og personalet fortæller os at den nok er omkring 45 minutter forsinket. Vi bliver tilbudt at komme med en anden bus, som er lige ved at køre. Problemet med denne bus er dog at den stopper på nogle flere stationer end den bus som vi havde bestilt billetter til. Så nu kan vi se frem til en lang og kedelig køretur.

Velankommet i Philadelphia skynder vi os at finde vores hotel som ligger lige på kanten af Chinatown. Nu er det tid til at få noget mad og snart noget søvn.

12. juli 2015: Philadelphia

I dag skal vi ud og opleve Philadelphia.

Efter morgenmaden gik vi ned til det nærliggende "Reading Terminal", som er et af de ældste fødevare-markeder i USA. Vi var dog ikke sultne, så vi gik hurtigt videre til metroen for at komme ind til det som Philadelphia er mest kendt for, nemlig "Independence Hall" og "Freedom Bell".

Fra Independence Hall tog vi metroen til den sydlige del af byen, for at komme ind i "The Magic Gardens", som er en mosaik have lavet af millioner af små fliser, glas, flasker og skrammel. Det var en lidt surrealistisk oplevelse - og det er svært at gengive det på billeder. Herfra gik vi en tur igennem sydbyen, hvor vi blev antastet af to små drenge, som spurgte om vi ville støtte et godt formål ved at synge karaoke. Vi ville dog hellere høre dem synge for to dollars - men de havde vist ikke helt øvet sig nok endnu. Men det var sjovt.

Herfra tog vi metroen ind til midtbyen igen, og gik så ud til "The Franklin Institute", som er deres svar på vores "Experimentarium". Her havde vi læst at de havde en udstilling med LEGO-klodser - som CNN havde skrevet at man bare SKULLE se - så det gjorde vi! Det var alt sammen LEGO kunstværker som en enkelt kunstner har lavet igennem mange år - og det var rigtigt flot.

13. juli 2015: Transport fra Philly til Boston

Mandag er store rejsedag og turen går fra Philadelphia til Boston. Turen er planlagt til at vare 7 timer og 15 minutter.

Dagen starter roligt ud med morgenmad på hotellet og god tid til at få pakket kufferterne sammen. 10.45 forlader vi værelset og tjekker ud. Turen går hurtigt med metro til Penn Station, hvor vi har to timers ventetid inden bussen kører. Klokken et får vi for en gangs skyld lov til at komme ind i bussen i god tid og vi føler turen har fået en god start. En halv time senere (et kvarter efter at bussen skulle have kørt) holder vi stadig på samme plads! Bussen er i stykker og vi bliver sendt over i en ny. Endelig på vej.... efter en halv time kører vi ind på en rasteplads. Den nye bus er også i stykker! "30 minutter så kommer der en ny" lyder beskeden. Efter den halve time er gået tjekker vi hos chaufføren, som nu kan berette, at bussen som var på vej, også er i stykker. Vi venter så yderligere 30 minutter på en ny bus! Det ser ud til at der er mere held med bus nummer fire, som får fragtet os hele vejen til Boston.

Ankommet i Boston med tre timers forsinkelse beder chaufføren os om selv at tage vores kufferter, når han afleverer dem i hullet (personalet er jo gået hjem for længst). Det kan amerikanerne åbenbart ikke finde ud af, for de står bare og ser fortabt på bagagen, som hober sig op i åbningen. Thomas viser sig som dagens helt og får i flyvende fart jongleret kufferterne ud til rette ejermænd og vi kan komme videre i dagens tekst.

Det er midnat inden vi endelig rammer vores hotel, som ligger et stykke uden for centrum. Mere end 13 timer siden vi startede rejsen, nu er vi klar til at se dyner!

14. juli 2015: Boston

Yay, det er hvaldag!!

Vi skal på hvalsafari i dag. Der skulle være gode chancer for at se hvaler langs kysten ud for Boston, og i dag skal vi se om vi er heldige også at få chancen. Vi kommer lidt i 11 og når lige at komme med 11-afgangen. Netop som vi træder ombord på båden falder første regndråber og vi får bange anelser. Vi er da også kun lige kommet ud af havnen, da regnen pisker ind mod ruderne. Det hele vender dog og da vi når Stellwagen Bank er vejet igen helt tilforladeligt. Der bliver kaldt hval for første gang og vi stimler alle sammen i fronten af katamaranen og spejder der bedste vi har lært. Og der, ude i det fjerne, stiger en lille stråle af vanddamp op i luften. Og der lidt til venstre... Og der... Og der...

Vi nærmer os de små fontæner, og snart ser vi også de første rygfinner og haler der stikker over vandet. Pludselig er vi omgivet af hvaler og stemningen er fantastisk! Selv guiden, som er marinebiolog, siger, at hun ikke har set noget lignenede. Hvalerne holdt store spisegilde rundt om os og der dukker nye grupper op skiftevis til højre og venstre for os, og vi løber i pendulfart fra side til side og siger ihh og åhh. Vi får set både pukkelhvaler og et par få finhvaler, inden regndråberne begynder at falde igen. Turen går i høj fart tilbage mod fastlandet.

Tilbage med fast grund under fødderne tager vi tilbage på hotellet, så vi kan få ladet batterierne op inden resten af Boston skal udforskes i morgen.

15. juli 2015: Boston sightseeing

Vi bor et pænt stykke uden for centrum, så Thomas fik sig en fin lille morgenskraber på metroturen ind til Harvard Universitetet i dag. Friske og udhvilede troppede vi op til rundvisning på det gamle universitet sammen med temmelig mange andre som havde fået samme idé. Vores guide er en lille frisk fyr, Jake, som selv er studerende på universitetet. Han klarer opgaven virkeligt fint og guider os rundt på udendørsarealerne og fortæller gode anekdoter og fakta om universitetslivet. Først på eftermiddagen er vi tilbage ved udgangspunktet og vi sætter kursen ind mod centrum.

Vi har hjemmefra købt billetter til trolleybusser, som kan guide os rundt i byen. Vi finder nærmeste stop og springer på. Det viser sig at være en fin måde at få et hurtigt og overskueligt indblik i byens mange historiske bygninger. Det er historie, som betyder meget for amerikanerne, men som for os europæere sagtens kan klares med en bustur. Efter rundturen hopper vi af ved byens park og traver til Cheers (Sams Bar), hvor indgangen bruges i 80'er tv-serien af samme navn. Det er egentlig meningen, at vi vil have os en øl i baren, men der er så fuldt af mennesker, at vi dropper idéen.

Vi hopper i stedet igen på bussen og kører med til Quincy Marked, som er byens mest besøgte turistattraktion. Det er ikke et marked i traditionel forstand, men en samling af restauranter og butikker. Godt brugte i benene vælger vi at tage metroen hjem sammen med alle byens arbejdende folk. Hold op hvor kan der være mange mennesker i en metro! Vi overvejer nok tidspunktet en ekstra gang næste gang vi skal med metro!

16. juli 2015: Boston til New York

Vi holder et øjebliks stilhed for Faster Grete ❤

17. juli 2015: New York - Hviledag

Vi har haft travlt de sidste 10 dage og har travet mindst 100 kilometer, og vores fødder er lidt ømme... Derfor har vi besluttet at vi holder hviledag hele denne fredag - det har vi fortjent.

Selvom det har været en hviledag, så har vi alligevel bevæget os ud i storbyen. Først tog vi ned til det sydlige Manhattan, hvor færgerne sejler til Staten Island. Der var rigtigt mange mennesker som havde fået samme ide, så i stedet for at sejle en tur gik vi om i den nærliggende Battery Park, hvor der var fin udsigt til Frihedsgudinden. Uanset hvor vi kom hen var der et stort antal politifolk, hvilket undrede os lidt - men vi er jo i New York, så det er jo nok normalt...?

Senere fandt vi ud af, at der var set en gruppe mænd med rifler i nærheden af Staten Island, og i forbindelse med de sidste par skyderier de seneste dage på forskellige militærinstallationer i USA - så tager de ingen chancer. Desuden er præsidenten på vej til New York, og han skal tilbringe weekenden i byen sammen med sine døtre - hvilket i sig selv jo giver anledning til et stort opbud af politi og Secret Service folk.

Efter en kort tur med undergrundsbanen ankommer vi til Rockefeller Center i hjertet af New York. Her ser vi på NBC's studier, hvor vi desværre ikke fik billetter til at overvære en optagelse af "The Tonight Show" med Jimmy Fallon. Vi prøvede ellers at skaffe billetter hjemmefra, men der var udsolgt på få sekunder... I stedet gik vi en tur på Applebee's og fik noget sen middagsmad. Efter maden tog vi tilbage til hotellet for at hvile lidt (det er jo trods alt vores hviledag!).

Det var lidt underligt at opleve at luftrummet over storbyen pludseligt var fuldstændigt tomt - vi har jo vænnet os til lyden af fly og helikoptere omkring os hele tiden. Men som præsidenten nærmede sig i Air Force One, så blev alle andre fly dirigeret væk. Kort tid efter summede det hele omkring os igen.

Til aften bestemte vi os for at tage en tur ud til Coney Island, som er et slaraffenland for børn og barnlige sjæle. Her er der tivolier, boder og restauranter langs hele strandpromenaden, og i aften er der PROPPET OP med mennesker. Der er åbenbart andre end os som har fundet ud af at der vil være et fyrværkerishow herude i aften. På Coney Island ligger der også en restaurant som påstår at de har opfundet hot-dog'en. Vi var selvfølgelig nødt til at smage sådan en, så Thomas fik en "Cheese-dog" og Lone fik en "Chili-dog". Der kan ikke siges mange pæne ting om de par slatne hot-dogs som vi fik serveret, men lad os bare sige at de ikke var turen værd!

Efter at vi, og et par millioner andre tosser, havde set fyrværkerishowet tog vi tilbage til hotellet.

Nu skal vi have planlagt hvad vi skal lave i morgen. Men det er jo ikke til at vide hvilken påvirkning det får på byen at præsidenten er på besøg... De har det jo med at gå "all in" på crazy-skalaen herovre når det gælder tossede påbud, forbud og regler i forbindelse med sikkerheden omkring præsidenten.

18. juli 2015: New York

Vi kom sent hjem i går, men valgte alligevel at stå tidligt op for at spise morgenmad. I går da vi sov længe og kom ned til morgenmaden kl. 9.30 var der så mange mennesker i det lille morgenmadsområde, at vi måtte tage maden med på værelset. Kl. 8:00 i dag viste sig at være et bedre tidspunkt for vi fik os et bord. Desværre var der ingen pandekager, øv, mon der er en sammenhæng?? Tilbage på værelset tog vi os en langsom starter og kom først ud af døren sidst på eftermiddagen.

Turen ind til Manhattan bød på vanskeligheder og vi måtte på flere omveje, da indtil flere stationer og metrotog var aflyst på grund af renovering i weekenden. Vi nåede dog vores første mål efter efter et par omveje og en gåtur. Målet var FNs hovedkvarter, som vi først studerede nysgerrigt fra afstand, da der var et utroligt politiopbud i området. Det viste sig, at det var fordi Obama var indlogeret på et hotel lige overfor. Vi fortsatte helt til bygningen og tog den store tur gennem sikkerhedskontrollen, for at få lov at kigge indenfor. Vi så den fine pistol med krøllet geværløb, som pryder foran indgangen. Lone havde troet den var større, men en fin symbolsk statue. Indendørs var der en lille udstilling om verdens tilstand og en hel flok larmende kinesere, så det var jo et fint indblik i verdens tilstand :-P

Vi fortsatte til fods forbi Obamas hotel. Der var ingen som bød os indenfor! Vejen gik forbi den fine Chrystler Building og videre til den smukke Grand Central Station. Herfra sprang vi atter på en metro og kørte sydpå til Herald Square, hvor det var blevet tid til en sen frokost. Den fik vi på Hooters, som er en amerikansk kæde, som primært henvender sig til mænd idet alle servitricerne er små piger med store babser og så er der tv-skærme overalt med sportskanaler. Maden var ikke den store kulinariske oplevelse, men vi kom der også mere for at se stedet. De vandt dog point på desserten, hvor vi prøvede en klassisk amerikansk Key Lime Pie.

Lone havde startet formiddagen med at revne sine shorts, så vi krydsede gaden og tog på besøg i det gamle stormagasin Macy's i syv etager. Vi var så heldige, at der var udsalg, så vi sparede et par kroner og Lone fik nye shorts. Sjovt at se konerne rende rundt og flå i stativerne mens mændene sad bænket på en sofa og sukkede regelmæssigt. Da vi stod ved kassen og var ved at betale, kom der en ældre herre for at tømme skraldespand. Han klagede lidt til Thomas over præsidenten. Thomas svarede ikke, men det gjorde tilgengæld en dame i nærheden og pludselig var der råb og skrig fra alle sider. Der fik vi en god smagsprøve på det temperament som flyder i årene på nogle herovre.

Med ømme fødder på ny er vi nu tilbage på hotellet i Queens og nyder lidt afslapning inden den står på nye eventyr i morgen.

19. juli 2015: New York

Det føltes som et knytnæveslag i ansigtet, da vi træder ud af hotellets hoveddør! Tror aldrig jeg har oplevet så varmt vejr. Den høje temperatur kombineret med en endnu højere luftfugtighed har resulteret i en massiv varme. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagen, at amerikanerne er rigtig glade for airconditioning og vi hele tiden veksler mellem køleskab og sauna. Men det skal ikke stoppe os, så bevæbnet med vandflasker og solcreme begiver vi os ud i byen.

Første stop er Apple-butikken, som er designet på samme måde som pyramiden ved Louvre i Paris; en stor glasentré over en underjordisk bygning. Videre herfra gik vi forbi alle de store og dyre forretninger på 5th Avenue. Det var ikke her vi valgte at bruge alle vores sparepenge. Vi slog dog et smut ind i Trump Tower, som er indrettet med marmor, messing og spejle. Bagvæggen er beklædt med er fem etager højt vandfald og de øverste etager har små offentlige "haver".

Næste stop er MoMA - dejlig køligt - som er byens museum for moderne kunst. Her så vi kendte værker som Andy Warhols Marilyn Monroe malerier, Van Goghs Starry Starry Night og mange apparater fra vores egen Jacob Jensen.Derudover så vi hvide lærreder, kruseduller, stole med pølser, sammenkrøllet ståltråd og et æble. Vi er nået frem til, at enten forstår vi os ikke på moderne kunst eller også behøver man ikke være dygtig for at slå igennem som kunstner, bare heldig!

Man bliver sulten af at kigge på kunst, så midt i den værste hede satte vi næsen mod Ellens Stardust Diner, hvor servitricerne alle er kommende stjerner på Broadways musicalscene, håber de i hvert fald, og de skiftes til at underholde gæsterne med sange fra forskellige musicals. Rigtig fint koncept, bare alt alt for højt.

Herfra tager vi kun få skridt ad gangen, og vi holder os kølige ved at ose i de forskellige butikker ned mod Times Square. Blandt højdepunkterne er M&Ms butikken i tre etager, hvor man kan købe chokoladeknapper til næsten samme kilopris som guld og cirka alt andet der kan sættes et M-logo på. Man bliver hurtigt grebet af stemningen og tror, at man ikke kan overleve uden alle dimserne med M på! Lige så galt går det, da vi stikker næsen indenfor i Disneybutikken og her ender vi da også med at må finde pungen frem fra lommen. 

Times Square summer af liv, og vi skifter mellem at stå med næsten i vejret, fascineret over alle de farvestrålende reklamer, og at føle os som kvægbestanden, der er blevet lukket på græs for første gang i år og alle vil frem først. Små doser er bedst, så efter endnu en dag med trætte fødder hopper vi i metroen og kører hjem til Queens.

20. juli 2015: New York sejltur

Vi har stadig temperaturer som i en bageovn, og vi besluttede derfor, at det var en rigtig god dag at tage på en luftig sejltur. Planen var at tage af sted i god tid, men vi blev lidt forsinket fra morgenstunden og i subwayen var togene så fyldte, at vi måtte lade to vogne passere før vi kunne komme med en. Nærmeste subway stoppede et stykke fra kajen, så vi havde valget mellem at haste til fods i varmen eller tage en, pga. trafikken, meget langsom bus. Vi valgte at tage den til fods, og nåede med fem minutters overskud at komme med båden.

Pengene til turen viste sig at være rigtig godt givet ud, og vi havde en rigtig dejlig sejltur hele vejen rundt om Manhattan. Vi sejlede først ned omkring sydøen og fik et rigtig godt udsyn til downtown Manhattan og det nye One World Trade Center, som er bygget i asken af de to gamle tårne. Der er et observationstårn i toppen, som først for ganske nyligt er blevet åbnet for offentligheden. Vi må se, om vi kan nå at lægge vejen forbi en af dagene. I havneindløbet står også Frihedsgudinden, som vi kom rigtig tæt på. Vi passede en af de turbåde, som kun sejler ud til Frihedsgudinden, og kunne i den grad glæde os over luft og albuerum på vores båd. Turen fortsættes op gennem strædet mellem Brooklyn og Manhattan, hvor vi passerer de mange broer, som binder de to øer sammen. Da vi når det nordlige af øen, har storbyjunglen helt ændret karakter og vi får set et grønt og frodigt Manhattan, som de fleste ikke er klar over findes.

Tilbage med fast grund under fødderne går vi over til naboen, som er Intrepid Museet. Intrepid er det amerikanske hangarskib, som har været mest angrebet under 2. Verdenskrig. Det er et kæmpe stort og imponerende fartøj, men det er nu ikke på grund af den vi lægger vejen forbi. Air & Space Museum i Washington snød os for en rumfærge, da de åbenbart har to afdelinger og den med rumfærgen er placeret flere timer væk fra Washington. Vi er dog så heldige, at Enterprise er stedt til hvile her i New York på toppen af et gammelt hangarskib. Vi køber vores entrébilletter med tilkøb af besøg til rumfærgen, og stiller os i kø ved elevatoren sammen med en masse andre. Elevatoren fyldes til bristepunktet og begynder sin opstigning. Halvvejs oppe har en dame trykket på knappen for at komme med, og hun maser sig ind selv om der i bund og grund ikke er plads til flere. Døren lukker og elevatoren nægter at flytte sig! Vi kan alle sammen regne ud, at der er overvægt og damen bliver sendt ud igen. Elevatoren strejker stadig og flere mennesker sendes ud, men den vil stadig ikke. Det ender med, at vi alle må traske resten af vejen op ad trapperne, for elevatoren vil ikke lege med mere!

Ved indgangen til rumfærgen står der nogle japanere og kigger fortabt på døren og bag dem to amerikanere som heller ikke kan komme ind. Thomas skrider nonchalant forbi dem, trækker i døren og går ind. Japanerne ser bare forvirrede ud og amerikanerne skriger af grin og kommenterer, at man ikke skal stole på dem, som står først i køen! Indenfor står en tre sorte mænd, som skal tjekke vores billetter. Den ene bemærker Thomas' fine svedpandebånd, som han har på for at undgå sved i øjnene. Den sorte mand med fine guldkæder roser stilen og spørger om han spiller basketball. Thomas ser bare forvirret ud og Lone prøver at hjælpe med en forklaring om, at det bare er varmt udenfor. Det køber manden ikke, og roser videre og sender lidt håndtegn i retning af Brother Thomas. Lone er flad af grin! Rumfærgen er rigtig fin.

Resten af museet går vi ret hurtigt igennem, for vi er nået hen midt på eftermiddagen, hvor heden er allerværst. Vi kigger hurtigt på de fine kampfly, som er parkeret oven på hangarskibet. Nede på kajen er en fin ubåd, som man åbenbart også skal købe specielle billetter for at kigge nærmere på. Så går vi ned til Concorde-flyet, og får samme øv-oplevelse. Det er dumt med et museum, hvor man skal købe ekstrabilletter til alt det spændende!! Heden bliver for meget og vi tager hjem på hotellet.

21. juli 2015: New York - Central Park

I dag har vi gået og gået og gået i Central Park i New York.

Vi starter dagen i den hyggelige lille park, Central Park, som ligger midt på Manhattan. Her er utrolig skønt og dejligt, og vi er ikke nået mange skridt ind i parken før næsten alt larmen og stressen fra byen er væk. Vores første mål er Central Park Zoo, og vi finder også derhen efter en lille omvej og en alliance med et kort. Det er en lille hyggelig zoo, som har været inspirationen til tegnefilmen Madagaskar. Lighederne hører derefter hurtigt op. De har ikke engang en løve ligesom i tegnefilmen. Kulisserne i zooen er fantastiske og alle indhegningerne er bygget i de naturlige klipper som Manhattan består af, og giver et dejligt miljø til dyrene. Når man tænker på Manhattan, så ser man jo bare de lange lige flade gader, men før de begyndte med alt deres byggeri var der store klipper og mange bakker, hvilket til dels er bevaret i Central Park. Højdepunkterne i zoo var først et besøg i tropehuset, hvor temperaturen faktisk faldt, da vi trådte indenfor! Totalt surrealistisk! Og så søløvefodringen hvor de små søløver hoppede og dansede og gnaskede sild.

Fra zoologisk have fortsætter vi gennem parken, og passerer bl.a. området der er fyldt med små skakborde, den gamle håndskårne karrusel, baseballbaner og en stor dejlig græsplæne hvor vi holder hvil. Dejligt at være omgivet af græs og træer og samtidig kan se de fine høje bygninger i det fjerne. Så når vi til Strawberry Fields, hvor Yoko Ono har fået lavet vel nærmest en mindelund for John Lennon. Vi skal selvfølgelig se den kendte Imagine mosaik, og vi er ikke de eneste der har fået den ide. Der er dog meget hyggeligt alligevel, og vi sætter os på en bænk og kigger på alle de skøre mennesker, og lytter til en handicappet mand som sidder med hans guitar og synger Beatles-sange.

Så krydser vi parken igen, og kommer på vejen forbi det springvand som bruges i introen til Friends. På den anden side er H.C. Andersen statuen samt en af Alice i Eventyrland. De ligger begge ved en lille sø, hvor man sommeren igennem sejler med små både, og i dag akkompagneret af fem mænd og en kontrabas. Igen et rigtig dejligt og hyggeligt sted. Vi er på nuværende tidspunkt ved at være godt brugte i benene og ret sultne, men vi bliver jo nødt til at bevæge os videre og vi sætter op ad bakke for en sidste gang at krydse parken. 

Vi klarer turen gennemparken og kommer til Museum of Natural History, som ligger lige ved parkens udgang. Vi har købt billetter hjemmefra i en blanding af god forventning om et godt museum og fordi vi synes det kunne være sjovt, når vi nu har set Nat på museet. Det er dog mest en skuffelse med gamle støvede udstillinger. Det mest interessante var en film om Big Bang og de store dinosaurskeletter. Vi bliver dog hurtigt enige om at forlade stedet igen og tage hjem. Thomas mener nu, at det er Museum of Natural Dissapointment.

Turen hjem ender dog ikke helt som ønsket. Vi er trætte efter at have gået og gået og gået, men vi rammer igen lige midt i myldretiden i undergrunden og alle vognene er stopfyldte og da vi har brugt 40 minutter og fire fyldte tog har passeret må vi kapitulere og forlade undergrunden igen, så vi kan komme op og sidde ned og købe noget at drikke. Vi er godt smadrede da vi endeligt når hjem.

22. juli 2015: New York - Det sydlige Manhattan

I dag har vejret ændret sig lidt til det bedre. Vi er kommet på bagsiden af en koldfront, med køligere vejr og lavere luftfugtighed til følge. Temperaturen er dog stadig omkring 28-29 grader - så vi fryser ikke!

Vi har planlagt at tage en tur op i Rockefeller bygningen som kaldes "top of the rock", men først er vi taget til Roosevelt Island, hvor vi kan få et godt udsyn til Queensboro broen, som vi har boet ved siden af men vi har boet i New York. Det er en lille ø i East River, som ligger lige mellem Manhattan og Queens. Det er dejligt fredeligt på øen, i forhold til hvad vi er vant til af bilstøj m.m. Fra Roosevelt Island tager vi svævebanen ind til Manhattan. Svævebanen løber parallelt med Queensboro broen, og giver os mulighed for at se broen oppefra, samt få et udsyn over det østlige Manhattan.

Tilbage på Manhattan tager vi metroen ind til Rockefeller bygningen (som før i tiden hed RCA bygningen), hvor vi på forhånd har købt billetter til at komme op på observationsdækket, som ligger på 67. til 69. etage - eller ca. 260 meter oppe. Der er en flot udsigt over New York og specielt Central Park, som vi udforskede i går.

Kan huske det klassiske fotografi med en flok arbejdere som sidder og spiser deres frokost på en stålbjæke over storbyen? Dette billede er taget lige præcis her på 69. etage i 1932 da bygning var næsten færdig.

Efter at have stirret på storbyen i næsten en time tager vi videre til Brooklyn. Vi har hørt at der ved foden af Brooklyn broen skulle være en ismejeri - så det er vi nødt til at tjekke ud. Isen smager godt, og vejret er for en gangs skyld udholdeligt - så det er bar' dæjli'.

Turen går med vandtaxi tilbage til Manhattan, hvor vi ligger til kaj lige ved begyndelsen af Wall Street. Her skal vi ind og se den gamle bydel i det gamle finansdistrikt - ligesom de tusindevis af andre dumme turister som også har fået samme ide. Vi er begge ved at få spat af dumme og ubehøvlede asiater og deres skrigende unger, som åbenbart er overalt. Men vi får klemt os igennem folkemængden og får set den obligatoriske New York Stock Exchange, som er hjertet i finansdistriktet i New York, ja nærmest i hele verden.

Da vi alligevel er på det sydlige Manhattan, så går vi videre om til "Ground Zero" hvor terrorangrebet fandt sted den 11. september 2001. Her er der nu to store monumenter med vandfald hvor de to tårne stod, og lige ved siden af troner det nye "One World Trade Center" - som netop er blevet åbnet for offentligheden.

Vi kører op nordpå for at spise vores aftensmad på en Mac'n'cheese restaurant. Det ligger uden for "gakkelak-zonen", hvor 90% af turisterne ikke kommer, så her er der dejligt fredeligt. Restauranten er meget besøgt af de lokale - hvilket også er dejligt. Hvis vi går på en restaurant inde i midtbyen, så er der omkring 98% sandsynlighed for at vi kommer til at sidde ved siden af et hold danskere - og der er ikke derfor vi er rejst herover! Maden er dog ikke super fantastisk - men det skyldes nok mest vores konservative valg fra menukortet.

Vi tager tilbage til det sydlige Manhattan igen, for at komme med færgen til Staten Island. Vi vil gerne se byen med lys på, og vi ankommer til færgen lige omkring solnedgang -så det er jo perfekt. Det er virkeligt flot at se byen som er badet i kunstigt lys. Det er svært at fotografere i den svage belysning, så I må selv tage en tur herover for at se det rigtigt!

23. juli 2015: New York

Dagens første stop er i det hyggelige kvarter Greenwich Village. Det er meget mere landsby- og bohemeagtigt end resten af byen. Vi lægger vejen forbi den bygning, som bliver brugt i tv-serien Friends og slentrer gennem bydelen til Washington Square Park. I parken holder vi siesta og nyder lidt tid med bare at studere mennesker og egern. I parken er også en stor triumfbue til ære for George Washington. Herfra tager vi et hurtigt stop ved Flatiron Building. Hele ejendommen er formet som et stort strygejern. Her finder vi også en Lego-butik.

så tager vi subwayen ind til Times Square, hvor vi atter bruger lidt tid med næsen i sky for at se på de blændende lystavler. Da vi er blevet skubbet rundt længe nok, går vi ind på Hard Rock Café, som også ligger på Times Square. Her får vi en lækker New York Strip. Den var mums! 

Sidst på eftermiddagen kigger vi i deres enormt dyre souvenirforretninger med alt det bedste fra Kina med NY-logo på. Lone får den sweatshirt hun er på jagt efter og vi dropper hurtigt den slags butikker igen. Vi er også hurtigt forbi Toys'R'Us, som har et stort pariserhjul inde i butikken. Dagens sidste stop går til Manhattan-afdelingen af Carlo's Bake Shop, som nogle måske kender fra tv-programmet Cake Boss på TLC. Her får vi tre cup cakes til aftenkaffen.

I morgen går turen til Danmark og vi har begge trætte kroppe, som er klar til at komme hjem. Vi glæder os til at komme hjem til fred og ro, vand der ikke smager af klor og enkeltdyner! Det bliver en lang tur, men vi håber, at vi klarer den. Vi ses på den anden side!

24. juli 2015: Roosevelt Island, New York

Så er det sidste dag i beton og støjhelvede! Vi skal tjekke ud fra hotellet kl. 11:00 men vores fly afgår først kl. 23:00 i aften, så vi har lige en sidste dag som vi skal have brændt af. Vi er begge lidt trætte oven på de sidste par dages marathon-strækninger som vi har gået, så vi har valgt at køre ud til Roosevelt Island og nyde dagen der.

Roosevelt Island er en lille ø i mellem Manhattan og Queens/Brooklyn, hvor der er fred og ro (så meget som der nu kan blive midt i storby-junglen) og pænt og rent. Vi har taget et picnic-tæppe med, og ligger og ser ud over East River og Queensboro Bridge. Det eneste som forstyrrer lidt ind i mellem er de konstante overflyvninger af helikoptere og vandflyvere. Omkring middag spiser vi på en lille restaurant midt på øen. Lone får sin første og sidste burger i USA for denne omgang, og Thomas vælger at gå den stik modsatte retning, og får fish & chips. Maden er god og vejret er skønt! Der er en anelse køligere i dag (29 grader) og det blæser lidt - så det er fantastisk.

Efter maden sætter vi os på en bænk for lige at vende verdenssituationen, men vi kommer ikke ret langt før end Thomas sidder og snorker... Det stakkels lille pus trænger til at hvile ud efter 18 dages pisken rundt i Guds eget land. Da Thomas vågner igen er klokken ved at være så mange, at vi lige så godt kan begynde at tage tilbage til hotellet for at hente vores kufferter, så vi kan drage videre ud til JFK lufthavnen.

Velankommet til lufthavnen er vi en time for tidligt på den til at kunne tjekke ind - så vi må vente sammen med pøblen. Da det endeligt bliver tid til at vi kan tjekke ind skynder vi os om til vores Priority Check-In, hvor vi selvfølgelig slipper for at stå i kø. Vi kommer også hurtigt igennem VIP sikkerhedskontrollen, og videre ind i Korean Lounge i JFK lufthavnen. Her sidder vi nu i et par bløde lænestole og mæsker os i forskellige asiatiske nudelretter og amerikanske snacks... Det er skønt at flyve på Premium med Norwegian :-)

Nu venter vi bare på at klokken bliver 23:00 (eller 05:00 dansk tid) så vi kan komme i flyveren og retur til det kolde Danmark.

Vi ses på den anden side af Atlanterhavet!

25. juli 2015: Københavns Lufthavn, Danmark

Forventet afgangstid fra JFK airport i New York: Lørdag den 25. juli kl. 05:00 (dansk tid).

Forventet ankomst til Københavns Lufthavn: Lørdag den 25. juli kl. 12:40 (dansk tid).

 Vi flyver med Norwegian fly nummer DY7012 .

Der må gerne flages i lufthavnen - men det er ikke et krav :-)