Tyskland 2018

Vi rejser med telt til Mosel-floden i Tyskland. Lones forældre har taget campingvognen med på slæb.

9. juli 2018: DCU Camping, Kollund, Danmark

Lone har det ikke så godt, så lægen har frarådet os at køre til Frankrig, hvilket ellers var vores plan for sommerferien, sammen med Lones forældre. Finn og Inga er kørt til DCU Camping i Kollund og vi kører ned for at møde dem. Så må vi se hvordan Lone ellers har det, og hvor langt vi kommer ned.

10. juli 2018: Lopautal Camping, Amelinghausen, Tyskland

På andendagen er vi kørt ned syd for Hamburg, til en lille by som hedder Amelinghausen. Her er vi kommet ind på Lopautal campingpladsen, som ligger lige ved en fin sø. Den ligger også ved siden af en jernbane, og her så vi verdens længste godstog (mindst).

11. juli 2018: Affolderner See Camping, Affoldern, Tyskland

Dagen er startet med regn, regn og atter regn. Så Lone og jeg har sat på lur siden tidlig morgen for at vente på at det stilnede af. Så snart der var en smule ophold i regnen sprang vi ud, og pakkede teltet ned. Vi har besluttet at vi kører imod sol og godt vejr, så kursen i dag er mod Kassel.

Vi er nu kommet lidt sydvest for Kassel. Det var en lang og varm tur. Vi har fundet en hyggelig campingplads ved nogle søer og en flod i Edertal i en by som hedder Affoldern. Tæt ved er en af Europas længste dæmninger.

Lone er lidt træt, og vi er begge trætte af at skulle pakke telt ned og op hver dag, så vi beslutter os for at blive et par dage og udforske området.

12. juli 2018: Affoldern og Edertal

Første hviledag!

Vi har trængt til et lille hvil, så det har vi fået i dag. Vi har intet lavet fra vi er stået op til vi har spist aftensmad. Det er sgu' ferie!

Efter aftensmaden er vi kørt en tur rundt i området som hedder Edertal, efter floden Eder som løber igennem området. Vi har været oppe ved en af Europas største dæmninger "Edertal Spermauer".

13. juli 2018: Affoldern og Edertal

I dag har vi taget på en sejltur på Eder See. Turen tog to timer, og gik rundt mellem nogle af byerne langs søen.

Efter sejlturen kørte vi op i bjergbyen Waldeck, hvor der var en gammel borg (det har de sådan set i ALLE byer hernede med respekt for sig selv). Vi kørte så langt vi kunne op til borgen, og gik det sidste stykke - og det var gåturen værd. Sikke en udsigt.

Efter borgen var vi blevet sultne, men alt har åbenbart lukket hernede fra 15.00 til 17.30. Så det var næsten umuligt. Men vi fandt alligevel et lille bitte sted, som ville lave noget mad til os. Menukortet var dog ikke større end at en fireårig ville kunne skrive det fejlfrit med farvekridt. Men mad fik vi, og udsigten var fin!

14. juli 2018: Kurs mod Mosel

Vi har sat kursen mod Mosel-floden og området ved Pommern. Vi er ikke fast besluttet på hvor vi skal bo, så vi prøver bare at køre ind nogle steder og se.

Det er en lang tur fra Kassel-området til Koblenz, hvor Rhinen og Mosel løber sammen. Men vi kan mærke at temperaturen stiger, og solen skinner mere og mere.

Den første plads vi ankom til var på en lille ø i Mosel-floden uden for byen Pommern. De har dog middelmådige toiletforhold, så vi bevæger os lidt nord på til byen Treis-Karden, hvor der også er en campingplads på en lille ø. Her er toiletforholdene bedre, og vi er så heldige at få to pladser ved siden af hinanden med udsigt ud over Mosel og vinmarkerne på bjergskråningerne.

15. juli 2018: Hviledag ved Mosel

Vi starter dagen med morgenmaden, og sætter og derefter ved flodbredden. Nogle læser, nogle løser kryds og tværs og nogle sover :-)

Efter et par gode timer ved flodbredden er vi klar til middagsmaden.

Til aften har vi spist på en lille hyggelig restaurant i Karden-bydelen på den anden side af floden.

16. juli 2018: Køretur langs Mosel

I dag har vi kørt en tur langs Mosel-floden som snørkler sig igennem dalene.

Vejret er godt - næsten for godt - med over 30 graders varme. Så er det godt at vi har klima-anlæg i bilen!

I Bernkastel-Kues spiste vi middagsmad. Der var en fin gammel bydel. Vi fortsatte til Piesport, hvor vi købte vin. I må selv gætte på hvilken type vin vi har købt i Piesport.

Vi kørte op til et udkigspunkt og tog en milliard billeder af byen, floden og vinmarkerne.

17. juli 2018: Koblenz

I dag har vi kørt med toget til Koblenz. Det er den by hvor Mosel-floden løber sammen med Rhinen.

Vi gik fra hovedbanegården og ind til den gamle bydel, hvor vi sad på et torv og nød en lille øl / sodavand / juice og så på alle de mange mennesker. Efter øllen, gik vi videre ned til Deutsche Eck, som er det punkt hvor floderne løber sammen. Her spiste vi middagsmad på en restaurant med udsigt ned til Mosel. Vi tog derefter svævebanen over Rhinen op til nogle gamle ruiner. Vi kunne dog ingenting se, da vi ikke havde købt den rigtige billet, så vi kørte bare ned igen efter en hurtig gå-tur. Men det var flot at se Koblenz, Rhinen og Mosel fra oven.

Efter det gik vi tilbage til den gamle by-del, og fandt en lille dessert-restaurant, hvor vi fik lidt forfriskninger. Lone og jeg fik spaghetti-is. Det smagte godt.

Vi tog med toget tilbage til Treis-Karden og vores campingplads. Vi fik også lige købt ind så vi kunne lave spaghetti og kødsovs i campingvognen. Det var nam-nam.

18. juli 2018: Cochem

I dag har været en rolig dag. Vi har først haft planer til eftermiddag, så hele formiddagen har været afslappende. Finn og Inga cyklede en tur, mens Lone og Thomas sad på campingpladsen og kiggede ned på Mosel. (Måske sov nogle af os også en smule...).

Tidligt eftermiddag gik vi ned og tog båden til Cochem. Der er ikke længere end at vi kan køre dertil på 10 minutter, men det var hyggeligt med en sejltur. I Cochem fik vi vores middagsmad, og gik ind i de mange små snørklede gader i byen. På bakken over byen ligger en gammel borg - men vi så den kun på afstand. Vi havde nemlig ikke så meget tid, da vi skulle nå med båden hjem igen.

Til aften har vi grillet pølser på Finn's gas-grill. Til dessert er der indkøbt en flødekage hos den lokale bager.

19. juli 2018: Nul og en skid

I dag har vi lavet nul og en skid. Det har været hviledag, og det er tiltrængt her i 33 graders varme.

Vi var dog lige et smut af Pommeren til, for at tage et billede af deres byskilt.

Til aften har vi spist på den lokale restaurant, som er på en båd som ligger i lystbådehavnen ved campingpladsen. Det var sådan en af de moderne restauranter, hvor personalet stod og røg i den åbne indgangsdør så alle gæsterne kunne få glæde af det, og hvor stamgæsterne sad og råbte til hinanden på tværs af restauranten.

I morgen vil vi begynde på hjemturen og køre nordpå. Vi har ikke helt planlagt hvor vi kører hen - så det finder vi ud af.

20. juli 2018: Rejsedag fra Mosel til Holdorf

Efter morgenmaden blev teltet pakket ned og campingvognen pakket, og kursen blev sat efter den nærmeste benzintank. Der fik vi lov til at holde i kø i 20 minutter, fordi en eller anden tosse åbenbart skulle forsøge at slå verdensrekorden i mest langsomme tankning af en bil og en reservedunk. Da vi endelig fik tanket blev kursen sat mod motorvejen. Men da vi så motorvejen og den uendelige kø der var på den, så blev vi enige om at forsøge at finde vej uden om motorvejen. Det blev vi dog hurtigt trætte af, da tyskerne har valgt at lave en million vejarbejder og vejspærringer her i industriferien - for at genere turisterne mest muligt. Så da vi nærmest ikke var kommet nogen steder efter en halv times kørsel, så besluttede vi at tage motorvejen alligevel.

Og så holdt vi i kø... eller køer...! Hold da op en trafik og nogle køer vi kom i ved de store byer Bonn, Köln, Düsseldorf og Dortmund.

Hen ad aftentid kom vi til Holdorf, som er en lille by ved en sø, lige op til motorvejen. Der ligger en campingplads tæt på motorvejen, så den forsøger vi at komme ind på, da vi jo alligevel skal videre på motorvejen i morgen.

De har ikke plads til os, men finder alligevel en enkelt plads som vi kan dele. Det er meget vigtigt at vi holder os indenfor den ene tildelte plads, da de er HELT booket op. Vi kan dog ikke helt forstå hvad de mener, da der er masser af ledige pladser. Men måske er de reserveret.

Campingpladsen ligger ved en sø med en kunstig strand, som er ekstremt populær hos tyskerne. Specielt de unge og festglade tyskere. Desværre betyder det også, at vi bliver holdt vågne af festaber og drukkenbolte som spiller høj musik og kævler bajere hele natten.

21. juli 2018: Rejsedag fra Holdorf til Büsum

Vi stod tidligt op og fik pakket det hele sammen. Nu gælder det om at komme væk fra dette rædselsfulde sted...

Vi har nogle hundrede kilometer foran os for at komme til Büsum, som er vores næste mål. Vi har overvejet om vi skal køre igennem tunnellen ved Hamburg eller om vi skal sejle over Elben ved Wischhafen/Glückstadt. Der er fordele og ulemper ved det begge dele. Desuden har vi valgt en af de værste rejsedage i Tyskland - og alle kø-prognoser siger at vi er på røven.

Vi vælger at køre mod Wischhafen og sejle over Elben, da vi ikke magter at skulle holde mere i kø på tyske motorveje. Men det viser sig at være en ualmindelig dårlig beslutning... Ved færgen holder vi i kø i omkring tre timer for at komme med over... Og der er lige så varmt som i en bageovn.

Langt om længe kommer vi over Elben og sætter kursen mod Büsum. Men vi har ikke reserveret nogen plads, og alle campingpladser er fuldt optagede. Vi kører lidt fra den ene til den anden campingplads, men svaret er det samme: "Fuldt optaget - ingen ledige pladser".

Først omkring kl. 19.30, hvor vi næsten er ved at opgive at finde en plads, er heldet med os. Det er en lille campingplads lidt uden for Büsum, hvor de godt mener at de kan finde en plads til os. Men vi er nødt til at deles om én nøgle til toiletterne, da de ikke har flere. De har nemlig også næsten overbooket pladsen.

Vi skynder os at sætte campingvogn og telt op, så vi kan få lavet noget aftensmad. Vi har på turen herop været en tur i Edeka og købe noget kød som vi kan smide på grillen.

Efter aftensmaden går vi en tur op på diget og ned til vandet. Men det er næsten mørkt, så der er ikke meget at se.